Spiritualitet & kristendom

Drejer fra ved Avedøre.

Er for tidligt på den.

Kører ind til siden og updater min Facebook.

Venter.

Klokken nærmer sig 11 og jeg lister mig over imod Strandmarkskirken.

Møder en bedemand ude på parkeringspladsen. Vi er begge i tvivl om hvordan man parkerer. Skal lige til at spørge ham om der er ekstra meget at lave i disse dage, men lader det ligge.

Møder præst Lene Skovmark. Vi krammer.

Hun viser mig ind i kirkerummet.

Wow. Den smukkeste energi og de smukkeste malerier hænger på bagvæggen, blandt andet af Jesus bjergprædiken. 

Lene har en mission. Hun vil bygge bro mellem spiritualitet og kristendommen.

Jeg skal spille en healingkoncert den 30 maj i kirken og vi vil lave en podcast om vores syn på det guddommelige.

Vi sætter et podcastbord op midt i kirkerummet.

“Jeg har lige læst Casper Christensens biografi, vidste du godt at han har mødt Jesus og fået en opvågning?” spørger jeg.

“Har hørt lidt om det” siger hun.

“Han har igennem livet haft en masse skyld som han ikke har kunne komme af med. Han har prøvet alt. Tilgivet sig selv. Tilgivet andre. Men lige lidt hjalp det. En dag siger hans terapeut “du skal da bare bede” Så han går en tur og beder Jesus om at fjerne hans skyld. 20 min efter oplever han et kæmpe sus…en slags ekstra åndedræt og en følelse af en tung baggage af skyld som bliver fjernet fra hans skuldre” fortæller jeg.

Lene har tårer i øjnene.
“Puha … ej nu er jeg lige ved at græde” siger hun.

“Smukt” siger jeg.

“Joo men ja…”
Hun tørrer øjnene.

“Ja gem det lige til podcasten, ik” smiler jeg.

Vi sætter os ved bordet i kirkerummet og jeg trykker “optag”

Lyt til hele samtalen her.

På Spotify her.

På Apple her

Se kommende workshops og koncerter her.

Add A Comment