Går og filosoferer over mødet med mennesker man ikke kender. Hvordan kommer man hurtigere ind til sjælen af en samtale? 

Jeg tror mere og mere på at der er en dyb mening med ALLE de mennesker jeg møder, især dem der henvender sig. Og så er der dem der sidder i stilhed, tæt på dig, hvor det hele nærmest skriger på en samtale – men ingen tør åbne den.  
Kender du det?

Hvor direkte og hurtigt kan du åbne en samtale og komme hurtigere ind til samtaleessensen med et menneske du først møder nu? Der skal selvfølgelig være en eller form for klassisk smalltalk først, ik? 

I går sad jeg i sandkassen på legepladsen hvor vi bor. Min søn på 2,5 år lavede sandkager, agurkkager, pølsekager og tomatkager. En kvinde kommer hen og sætter sig i sandkassen sammen med hendes søn Atlas på 2 år. Hun er ret åben fra start. (Jeg lagde godt mærke til at hun tog solbrillerne af lige inden hun satte sig).

Hun tilbyder mig også en kaffe. Der er dog ikke en decideret noget i vores samtale der inviterer til at gå dybere og undersøge samtaleessensen.

Hun fortæller pludselig hvordan Københavns Kommune har sat huslejen op med 350% herude på Holmen, hos virksomheder, fordi de vil have dem ud af deres kontrakt. De skal bygge store ting. Og derfor skal de have de små lokale virksomheder væk og samles i en kæmpe centralisering. 

En ældre dame kommer hen og sætter sig i sandkassen med hendes barnebarn, Otto.

Hun hører den første dame tale om huslejestigninger og fortæller hvordan hendes søn bor her på Holmen i en lejelejlighed og gerne vil købe noget herude. Ok, tænker jeg. Er DÉT samtaleessensen? Vi har jo haft vores lejlighed til salg uden held. Jeg siger hendes søn kan købe vores.

Vi falder i snak. Hun fortæller at hun kommer fra Odsherred. Uha, jeg skal spille på en festival i Odsherred / Sejrø den 1 juni fortæller jeg. Hun kender den og fortæller hvordan initiativtagerne har afholdt den i tre år, og hun giver mig egentlig en masse indsigter.

Mange personlige tegn på Odsherred i øjeblikket, tænker jeg.

Jeg har lige været i Frederiksværk og spillet koncert hos Det Gyldne Cirkel, fortæller jeg. Ok hun namedropper Asger Lorentzen og Eskild Tjalfe. ”jaja, siger jeg” Det viser sig at hun er spirituel vågen, men pludselig har Otto skidt i bukserne og de bliver nødt til at gå.

Hun siger farvel.

Hvad så nu? Min undersøgelse om samtaleessens falder lidt til jorden. Eller hvad? Måske den ældre dame kommer til festivalen og bliver rørt af min musik? Måske har jeg inspireret hende til at fortælle mere åbent om spiritualitet? Sønnen køber vores lejlighed? Måske den første dame var tilstede for at åbne dame nummer to? Måske jeg er bindegal.

Nå, men jeg prøvede.

Jeg vender tilbage med nye undersøgelser. Og du må meget gerne vende tilbage hvis du selv begynder at undersøge det, prøv dét , det er ret interessant. Det hele skal selvfølgelig gøres i kærlighed og så vidt som muligt fra et undersøgende hjerte.

Kærligst
Sander

Oversigt over kommende workshops og koncerter.