Ond stedfar eller en mainstream drøm?

Har en dyb sorg over ikke at være kommet bredere ud med min musik end jeg er. 

Pisse grænseoverskridende at sige, men den dér drengedrøm, som sidder i mig som en ond drøm bliver ved med at komme igen og igen. Et mareridt der forfølger mig i takt med den klassiske onde stedfar som jeg oplevede da jeg var 3 år til cirka 12 år.

Han var også voldelig. 

Det kom jeg i øvrigt til at dele til min healingkoncert i Randers. Vi talte om sårbarhed og pludselig kom den onde stedfar op…
Det gav noget power og sårbarhed til samtalen efter stilheden må man sige.

Jeg mærkede en skøn varme.  

I min bevidsthed ligger der lige nu en viden om, at mine tekster skal holdes positive. Jeg har ikke skrevet personlige sange i mange år, men efter jeg så Lewis Capaldi dokumentaren på Netflix fik jeg lyst til at skrive personligt igen.

Hvis du ikke har set den, så se den! En forløsning at se at mainstream medierne for en gangs skyld ikke har fokus på looks og penge – men på talent.

Og at han er pisse angst efter han har fået verdens-succes. 

Du kender sikkert sangen “Someone You Loved” – streamed over 1 milliard gange. 

Så skal jeg stoppe (for en tid) med at skrive universelt og gå tilbage til at skrive lidt mere om mine sår igen? Kan det heale folk endnu mere?

Jeg har jo en tro på, at ved at holde det i ren kærlighed og positive tekster, at det healer endnu mere ? Hvad mærker du ? Er jeg bare sovset ind i traumer? Hvad healer “bedst”? 


Kram
Sander 
**********************************

PS og når alt dette så er sagt, så har jeg et åbent g-center i Human Design hvilke gør, at jeg optager andres drømme og kan tro det er mine egne. Oven i købet har jeg ingen gates defineret så er HEL åben og kan tro andres succes er min hvis jeg bare kopierer dem. 

Så er det hele bare en drøm? 

Oversigt over workshops og healingkoncerter.