Prøver tøj.
Min garderobe er en skandale.
Stryger en skjorte.
“Kan jeg have det her på?” Spørger jeg svigermor.
“Nej. Så skal skjorte og bukser være samme farve, de er alt for langt fra hinanden” svarer hun.
“Jeg vil gerne være lidt fin til kirken” siger jeg.
“Ja, men det dér går ikke” svarer hun.

Det viser sig at jeg ikke kan passe mine lyse bukser som jeg blev gift i for fire år siden. De sidder meget meget stramt. Er ellers kommet under de 82 kg igen. Men det varierer.
“Man skal have det godt, når man skal optræde” siger hun.
“Optræde”, tænker jeg.
Er det egentlig det det er? Tjooo. Har tænkt tanken før.
Der er jo ikke nogen der rigtigt gider købe noget af det jeg udbyder.

Jo, da jeg skrev en bog for 8 år siden.
Det var en masse skriveindlæg samlet sammen, som dette.

Og Jo i 2022 da jeg fandt på “det tredje øre”, tænker jeg.
Det solgte jeg 700 billetter til 250 kr stykket.
Troede det ville vare for evigt, men pludselig stopper ting jo.
Hvad skal man så?

Føler ikke jeg har mega flow.
Det kræver vel også 30000-40000 kr om måneden, deromkring, og det er immervæk en cocktail når man balancerer med hjertet og målgruppen er minimal. 

Mangler jeg at knække en kode?
Får jo de vildeste tilbagemeldinger.
Det er jo som om at de fleste ved hvem jeg er.
Men derfor behøver man vel heller ikke at købe noget?

“Det tredje øre” var vel også underholdning?
Måske har svigermor ret.
Det var bogen også!
Men det er vel en blanding?

Jeg er faktisk ved at skrive en bog, men det er en meget meget meget meget meget lang proces. Kun 6000 ord har jeg skrevet på 3 år. De kloge siger den skal være 60.000!

Jeg åbner den stramme knap i bukserne. Puuhhaaaa. Skønt! Men for fanden, jeg kan da ikke sidde i kirken med åbne bukser?

Tager i Amagercenteret for at købe tøj. Er virkelig dårlig til at købe tøj.

Står i prøverummet hos tøj eksperten med 3 T-shirts , en hør skjorte og en aggressiv ekspedient uden for. Tøjeksperten? Hvor gammel er jeg? Snart 49. Så passer det måske meget godt.

Sukker.

Føler ingen glæde ved tøjet. Desuden er jeg rød/grøn farveblind.

Køber ingenting.

Går i Louis Nielsen.
En mørk mand kommer hen til mig “jeg føler at du allerede er blevet spurgt om hjælp?” spørger han.

“Føler du det?” Spørger jeg ham og smiler.

“Ja der føler jeg” siger han.

“Så er spørgsmålet om det du føler er rigtigt? Men ja, det er det i dette tilfælde.” svarer jeg.

Vi smiler.
Griner lidt.

Køber ingenting.

Kører til Hvidovre på et fladt dæk.
Ikke helt fladt, men nok til at det fylder.

Der hænger en plakat i kirken med mit billede “musik og stilhed”
Møder præsten Lene Skovmark.

Vi får en snak om Jesus.
Jeg mærker en rørstrømskhed.
Får mærkelig nok gåsehud på skinnebenet.

“Det er som om at folk i det spirituelle miljø har accepteret Jesus, men ikke Biblen. Sådan har jeg det også selv. Det er som om at Jesus kan noget, men vi gider ikke følge en religion/tradition på den gamle måde mere. Vi er vores egen Guru. (Ligesom min podcast)”, siger jeg.

Hun taler om Jesus og hans energi.
Det resonerer kraftigt hver gang hun taler om Jesus.
Men jeg er jo ikke kristen?

Martinus sagde jo også at Jesus var det fuldkomne menneske.
Ligesom Lars Muhl gjorde.

Og jeg har måske fået at vide 50 gange, at Jesus er omkring mig når jeg er ude og spille. Og i podcasten med Engleskolen, siger hun lige pludselig at han står bagved mig. Hør det her.
Hør hele podcasten med Engleskolen her.

Sætter mit gear op i kirkerummet.

Cirka 35 mennesker ankommer.

Starter med at guide en meditation i det smukke kirkerum.
Spiller mine sange.
Hører mig selv tale om Jesus, Amagercenteret og Louis Nielsen.

Måske ER det underholdning?

******
Se oversigt over koncerter og workshops her. 
Spiller på “Livets Vibration” familiefestival imorgen. Køb her.