Kører til Helsinge på et fladt dæk.
Ikke helt fladt, men fladt nok til at det fylder.
Robert står i døren og vinker.
”Godt at se dig”, siger han.
“Ja vi ER åbenbart i familie med hinanden” siger jeg og henviser til konfirmationen.
Tager den sorte taske med podcast udstyr ud af bilen og slæber den ind i hans lyse hjem. I det hele taget et vidunderligt sted. Fuglene pipper. Teen brygger. Naturen kalder.
Han søsætter en kande te foran os på det store brune bord i stuen.
“Vi kan sende live i gruppen ”Den indre vej” SAMTIDIGT med podcasten” siger jeg og fniser.
“Genialt,” siger han og knækker.
Vi opfører os som to børn der lige har fået den største is i Helsinge.
“Ok, så går vi i gang”. Jeg klikker Record på podcasten og vi går Live på Facebook på to telefoner.
Vi taler om familien i det nye paradigme, om børn og om det bevidste parforhold, sexualitet og en masse andet. Han giver mig en tip til mere sex når man har to blebørn og tiden er knap.
Til sidst kan jeg ikke lade være med at spørge.
(Jeg mødte jo Robert første gang hos Carl-Mar Møller).
”Er pik stadig Gud?” spørger jeg.
Hør hans svar her.
Vi krammer farvel.
Jeg kører op i Helsebutikken Kornblomsten, hvor jeg skal spille healingkoncert klokken 19.00.
Anita har stillet stolene i en halvcirkel med fine Goodiebags fra hendes butik.
Der er udsolgt.
Der kan være 10 personer i butikken, så det lyder fint.
Nok det mest intime intimkoncert jeg nogensinde har skulle spille.
Men et fint koncept ik? – at spille i en lokal butik og skabe lidt opmærksomhed.
Måske du kender en butik jeg skal spille i ?
En mand fortæller at han hedder Storm. Og hans søn hedder Sander. Og at han har sagt sit job op til 60.000 om måneden for at spille guitar og synge fra hjertet. What are the odds?
Vi starter med en meditation.
Finder frem til hvad rummet skal fyldes med.
Åbner hjertet. Gør klar til at dele.
”Jeg vil gerne invitere jer alle sammen til at træne at gå fra hoved til hjerte i aften. Hver gang i opdager at i kører rundt i jeres tanker, så trækker i ligeså stille opmærksomheden ned i hjertet. Og så mærk efter hvad der sker. Jeg har de sidste 5 år været i mandegrupper hvor vi har trænet det, og det er faktisk hamrende svært. Jeg er selv meget mental men når du begynder at opdage hvor powerfuld du er hver gang du stiller dig fuldstændig ren i svaret og i situationen, så vil du opleve magi!” siger jeg åbenbart.
Jeg aner ikke selv hvad der skal ske.
Hele koncerten sker i nuet.
”Heal” kommer til mig.
Jeg synger den.
Vi sidder i stilhed.
”Alt udvikling sker i samspil med andre – i dine relationer. Hvilke personer i din omgangskreds tricker dig? Eller er der noget inde i dig du skal sige farvel til? Eller NOGEN du skal sige farvel til? Og måden man siger farvel på, er altid i kærlighed. Det tog mig lang tid at opdage, at det er energien der skal trækkes hjem. Især i forhold til min far, der tog det virkelig lang tid at sige farvel på den sande måde” siger jeg åbenbart.
”Du skal hjem nu” kommer til mig.
Jeg synger den.
Vi sidder i stilhed.
En kvinde bryder ud i tårer og undskylder.
Hun fortsætter med at græde.
Jeg holder rummet.
Hun fortæller at hendes far lige er gået bort.
En anden kvinde som sidder over for hende, begynder også at græde.
”Det er min mor” siger hun.
De taler om tabet.
Fortæller en smuk historie om begravelsen og om hvordan den stærke vind lagde sig netop, da de skulle strø faren ud over havet,
”Still all i find” kommer til mig.
Jeg synger den.
Vi sidder i stilhed.
Slutter af med fællessang.
Efter koncerten kommer moren over til mig.
”Tusind tak…. Da min mand var i live kunne jeg se farver når jeg lukkede øjnene, siden hans død har jeg kun set mørke når jeg lukkede øjnene. Men da du sang, kunne jeg se farver igen.” siger hun og tårerne fylder hendes øjenkrog.
Taknemmelighed fylder mit hjerte.
Roen fylder min krop.
Der er intet som følelsen af mening.
Kører mod byen.
****
Se oversigt over koncerter og workshops her.
Og så spiller jeg på tirsdag i Strandmarkshave kirke i Hvidovre, gratis indgang. Glæder mig!
Kram
Sander