Vågner ved at barnet råber.
Kigger på uret. 0545.
Han er færdig med at sove.
“I guder” tænker jeg og slentrer gennem stuen i svigerforældrenes sommerhus.
Hiver ham op af hans rejseseng.
Han er fyldt med energi.
Glad og klar til dagen.
“Jeg vil degne, far” siger han.

Åbner skuffedariet i stuen og ser kun Berlingske.
“Hvor er der mon blanke papirer henne?” mumler jeg.
Giver ham avisen.
“Vil du tegne på alle de sjove mennesker i avisen?” Spørger jeg.
“Jeg har tunge tænder” svarer han.

Efter et stykke tid finder han på noget andet.

Jeg skal lige til at pakke det hele sammen, da jeg ser overskriften på kultur sektionen.
“12 kunstpauser” står der.
“What. Hvad. Wow. Universet er i gang. SKØNT!” Tænker jeg.

Fjerner tingene der ligger på avisen.

Utroligt hvad der sker, når man VIRKELIG  åbner op med et full-body-yes! Kæmpe forskel på at få en fin ide, til at virkelig at føle og mene ideen med hele sit hjerte” tænker jeg – og går i gang med at læse artiklen.

Det er en oversigt over 12 gallerier og udstillinger man burde besøge i sommerlandet.
“Magnifique!” tænker jeg og skriver dem alle ned, vel vidende at jeg har sendt ud, at jeg skal spille 100 koncerter i gallerier over hele landet med mit projekt “Spørgsmål til den vækkede sjæl”.
Hvis man sigter efter solen, lander man på stjernerne… er det ikke sådan man siger?

På vej til Veras Verden med hele familien.
Sender billedet af Berlingske til Louise.
Hun sender et billede tilbage, som viser hun er på Louisiana.
“Arghhh shiit universet arbejder på højtryk”. Mumler jeg.

Ankommer.

Træder ind i Veras Verden.
Det ligger en avis til turister.
Åbner den på en “tilfældig” side.
Det er en side om Sorø Kunstmuseum.
Smiler.
Vender mig om og kigger på disken til deres forretning.
Der hænger to plakater…den ene om “Åbne Atelierdøre” på Stevns i August og den anden om en udstilling på Holmegaard værk.
“Okkkaaay universet er gået amooook, “ tænker jeg. Haha.

Snakker med indehaveren eller deromkring, som taler om, at de har koncerter og kunstudstillinger og at jeg kan skrive til ham hvis vi evt. skal lave en udstilling.

Shit der er fart på.

Vi kører langt ud i skoven.
Går en tur.

Hører min hjerne gå i gang, ”Jeg har ikke en gang fundet de 12 fotografer endnu. Kan jeg overhovedet levere varen? De 12 sange er ikke indspillet? Der er da andre der er meget bedre end mig?? Jeg er jo bare mig. Louisiana? Hvem tror jeg dog jeg er?”