Pludselig kommer Robert ind af døren.

Han krammer en anden mand og opdager mig.

”Hvad fanden laver du her!” råber han nærmest.

Jeg smiler bare. Siger ikke noget. Vi har gennem årene lavet en del kærlighedsprojekter sammen og jeg ved han elsker det teatralske.

Tænker på første gang da jeg mødte ham for cirka 7 år siden ude ved Carl-Mar Møller. Jeg var blevet hyret til at spille et par kærlighedssange, og efterfølgende sad jeg ved siden af ham og Carl-Mar på den anden. Var død nervøs. Pludselig rejser Robert sig op og udbryder ”Kærligheden ligger i smerten!”.

Kan huske det resonerede så sindssyg dybt i mig og blev en slags mantra for mig.

Det er ikke alle der kan forstå det, men som årene går, synes jeg faktisk at det er et mantra der bliver stærkere og stærkere. Også da jeg mødte Martinus var det stadig den samme genkendelse. ”Alt er såre godt..”

Flere og flere mennesker kommer til.
Konfirmationen skal til at gå i gang.

Jeg møder ham igen.
Selvfølgelig.
Det sjove er, at jeg har altid kaldt ham FAR og nu mødes vi pludselig i familesammenhæng.

”Har du glemt hvad jeg hedder? Jeg har jo skiftet navn” siger jeg.

Han stirrer bare på mig. Vi har altid grint enormt. Han er en af de få mennesker der kan give mig den gode dybe grinelatter. Noget af det bedste der findes.

”Hvem kender du her??” Udbryder han.

”Gæt” siger jeg.

Han går videre rundt og hilser på Gud og hver mand.

Klokken er 17.09 og der er spisning klokken 19.00. Vi skal ikke spise med, fordi vi har to børn. Ikke på grund af børnene men fordi vi mener det er for bøvlet. Tror jeg. Konfirmation er ikke på min side af familien, så jeg har ikke været inde over. Men whatever, kan godt lide de hurtige møder, så fint med mig. Det er jo ikke ligefrem samtalessens der vælter ind over København.

Vi tiltrækkes igen.

Griner højlydt. Fede samtaler. Spændende og relevant for den kærlighedsmission vi (alle) er på. Som jeg også mere og mere anerkender JEG er på. Hvordan man så lever af det, er en anden sag.

”Lever du stadig af at lave bevidsthedsarbejde for par?” spørger jeg.

”ja ja ja, det er SÅ powerfuldt, vi holder vores workshop 4 gange om året. Der sker heftige transformationer og smukke tårer bliver afleveret til moder jord” siger han.

”Smukt. Jeg er selv i gang med at lave online workshops, hvordan man finder en livsledsager, jeg kalder det tiltræk din soulmate. Måske vores vej er ved at krydses? Så kan de komme på din workshop efterfølgende. Forebyggelse er vel også bedre end reparation? Ligesom vækkelsen. Hvorfor skal folk først have en depression, blive syg eller have 12 knuste hjerter før de møder det guddommelige?, spørger jeg og zipper lystigt af champagnen.  

Klokken nærmer sig 19 og pludselig kommer værtinden Anna hen og fortæller mig, at hun har ændret i bordplanen at jeg skal sidde ved siden af Robert og at vi spiser med.

”Øhhhh ja ok ja, yes yes, hvad siger Missona til det”? Spørger jeg.

”Det finder vi ud af. Alt er i den skønneste orden” siger hun.

Ok vildt. Familien har åbenbart set og hørt hvordan Robert og jeg klikker… og har derfor sat os ved siden af hinanden. Igen. Uden at spørge.  

Universet taler…. Mumler jeg.

Vi snakker videre og griner højlydt i den hvide udsmykkede køkkenhal på Amager.  

Pede B kommer og rapper.

Sætter os til bords. Taler om familie. Jeg nævner min mors død og fortæller hele historien om hvordan hun døde i en brand. Vi taler meget om familie. Vi taler også om min egen datters konfirmation og i det hele taget om at holde en tale fra nuet – som jeg er stolt af at sige jeg gjorde – og hvor powerfuldt det er, i forhold til forberedelsen.

Pludselig slår han på glasset og rejser sig op.

”Vi ser jo ikke hinanden så meget, men du skal vide at vi er her. Og hvis du nogensinde får brug for det, så ringer du bare. Men det jeg gerne vil sige og som ligger mig mest på sinde er……” han fortsætter ud i en smuk smuk tale fra hjertet, som handler om familien. Præcist det sted jeg er i min inkarnation lige nu.

Hør hele talen her.

Og jeg tænker også over bruddet med min far. At det er umuligt at slippe ham, han vil altid leve i mit hjerte. Tilgivelse tilgivelse tilgivelse.

Igen rammer han mig. Jeg får lyst til at skrive om det.

Vi går tidligt. Storm skal sove.

Er dybt taknemmelig over min lille familie.

”Elsker jer” siger jeg til Missona.

Hun smiler og vi kysser hjerteligt.

Børnene bliver puttet.
Solen forsvinder.
Dagen går på hæld.

****

Se oversigt over koncerter og workshops her.