Hun står og rører i kakaoen. En feminin sag fra Peru.
De 15 sjæle ankommer i høj sol og blå himmel.
Hun serverer kakaoen og starter med en smuk talemeditation ind i kakaoens forunderlige univers. Vi placerer koppen på hjertet og nipper til den første tår.
Jeg sidder på en stol foran brændeovnen. På væggen er Freyiias kendte blomstermotiv hvor hun laver sine astro updates og rundt i den store vinkelrettede sofa sidder de 15 smukke sjæle.
Direkte over for mig kan jeg se ud af det store hvide vindue.
Freyiia giver mig ordet.
”Som i ved, skal vi de næste to timer manifestere igennem musik, meditation, stilhed og intuitiv nedskrivninger. Først skal I skrive jeres manifestation ned. Hvad vil du gerne arbejde med gennem hele workshoppen? Gerne ét mål. Som universet bedst kan lide det”, siger jeg.
Og midt i stilheden, mens de skriver deres manifestation ned, kan jeg følge med i naturens gang gennem vinduet hvor bladene stille daler ned.
”Første blok er to healing rejser. Lad os begynde”, jeg starter baggrundsmusikken og lukker øjnene.
Den første rejse flyder ind i vindens begyndelse, udenfor begynder bladene at hvirvle rundt og rundt og de bliver nærmest kastet op foran vinduet til min store underholdning. Vi svæver videre op i meditationen ud i universet og forbinder os til de åndelige planer.
Jeg følger op med en akustisk hjerteåbnende sang på dansk.
I takt med at vi kommer dybere og dybere ind i en samskabelsens kunst begynder naturens elementer for alvor, at røre på sig ude foran vinduet. Det er ret smukt at være vidne til. Som om at moder jord spiller med.
Jeg afslutter sangen ”Slip dit hjerte fri” og på sekundet lyder der et KÆMPE brag. Et tordenskrald af dimensioner afslutter min sang.
”Woooow” udbryder vi alle i stilheden.
Jeg guider videre.
Himlen åbner sig. Regnen begynder at stå ned i stænger. Men på den anden side, ved det andet vindue, er regnen helt blid og nærmest ikke eksisterende.
Den sidste blok i workshoppen er mere guddommelig og vi går længere ind i selve manifestationens kraft.
Vi tager kontakt til vore skytsengle, og mærker i sjælen hvordan det føles at være hjemme på de åndelige planer. Efterfulgt af sangen ”Glimpse of you”.
Da jeg åbner øjnene stirrer jeg direkte ud på en regnbue.
Selvom jeg altid inviterer folk til at respektere stilheden udbryder jeg ”Sig mig er det ikke en regnbue?” – og Freyiiah svarer ”Det er simpel hen for vildt det her” og rejser sig for, at gå over til vinduet.
Flere rejser sig og vi befinder os nu alle sammen i den smukkeste symbiose af chok, kærlighed og guddommelig lykkefølelse.
Samtidigt er det en følelse af TOTAL overgivelse.
Folk tager deres telefoner frem, filmer, tager billeder og snakken går ivrigt over det målløse syn.
Jeg rejser mig og går over til vinduet og opdager at der ER TO REGNBUER. ”Whaaaat” siger jeg ”Der er 2!” Ja, siger de alle sammen…. Det er det smukkeste syn. Et syn for guder.
Efter urolighederne træder vi tilbage til den sidste musikrejse, af i alt seks.
”Men…øhhh… skal vi overhovedet ud på denne sidste rejse? Er det ikke som om at det her er en afslutning?” spørger jeg. Neeeeej, vi skal ud på den sidste rejse mener alle. ”Så mangler vi bare at der kommer en enhjørning,”, siger Helle.
Vi griner.
Jeg starter den sidste åndelige musikrejse og guider os op på en kæmpe enhjørning og flyver os op til guddommelighedens port. Et skarpt hvidt lys omkranser os idét vi træder indenfor. ”Hvordan kan din manifestation hjælpe andre?”, spørger jeg.
Slutter af med sangen Magnetize efterfulgt at stilhed.
De skriver ned.
En magisk eftermiddag kommer til sin afslutning. Takker Freyiia fra hjertet og begiver mig ud på gårdspladsen.
Solen skinner fra en skyfri blå himmel.
Køb “Det tredje øre – workshoppen” fra Fredensborg her og lær at manifestere.
Køb “Det tredje øre – et spirituelt one man show” her og nyd sange, grin og spirituelle historier.