Da jeg mødte Gud i Dragør

Pludselig var der mere mellem himmel og jord.
Kærlighed overalt.
Det var som om, at alt var varmt.
På den dér perfekte måde, hvor det bare er ren nydelse i kroppen.

Jeg gik ned mod stranden.
Smilte over hele femøren.
Ved indgangen til stranden, stod der en stor turistbus parkeret med et kæmpe hjerte på bagsmækken. Jeg smilte bare og drejede til venstre langs klitterne.

Vandrede over den lille bro hvor der hang et metalskilt; “hjertestien” stod der.
Jeg smilte igen og gik videre.
Drejede ned mod vandet.

Stoppede i vandkanten og trak vejret ind.
Kiggede på de taktfaste bølger.
På min højre side stod en mand.
Hans hund legede i vandet.
Dav, sagde jeg glad.
Dav sagde han og smilte.
Taknemmelighed fyldte mit hjerte som jeg stod dér.
Taknemmelig over at være i live.
Over at være lige her – lige nu.
Trak vejret i takt med bølgerne.
Stod nogle minutter og summede og nynnede.
Begyndte at gå tilbage.

Insekterne fløj omkring mig i den høje varme.
Bussen med hjertet var væk.
I min kærlighedsrus kom jeg til at gå forkert.
Jeg var gået for langt ned af en sidevej og vendte om.
I det samme jeg vendte om, kom bussen bakkende imod mig.
At se det store hjerte på bagsmækken komme imod mig, fik mig til at smile over hele femøren.
Ved at følge mit hjerte ubetinget, var jeg åbenbart kommet til et punkt hvor det føltes som om, at verdens sandhed åbnede sig foran mig.
Fuldstændig tydeligt.
Det føltes som et bevidsthedsskift.

Kærlighed.

Add A Comment