Mødte en mand på Samsøfærgen for cirka 2 timer siden.
Er faktisk lidt rystet.
Men på den fede måde.
Kender du dét med, at du nogen gange møder et vildt inspirerende menneske? Du behøver slet ikke at tænke på samtaleessensen, du ER bare. Det klikker.
Oven i købet lignede han Crocodile Dundee på en prik!
Samtidig sidder jeg også her på en rasteplads i Randers og kan slet ikke gengive hans ord. Kender du også det?
Det er heldigvis som om, at ordene har lagret sig i min krop… men alligevel på en måde der gør mig i tvivl, om jeg kan hente det frem igen. Kender du OGSÅ det??
Men. Under overfarten tænkte jeg pludselig på at optage samtalen og fik faktisk optaget en lille smule.
(Da jeg spurgte om lov til at gengive samtalen, fik jeg at vide han hedder Oceanbow.)
Hør samtalen her:
Søde Charlot fra Samsø Micro Kafferister hvor jeg spillede i går, er også med i samtalen. Det var faktisk hende der tiltrak Crocodile Dundee.
”Hvad faen har de lukket dig ud?” var hans indgangsreplik til hende. Haha.
Charlot gik på toilettet og noget trak i mig.
Jeg inviterede ham indenfor i et spørgsmål og han satte sig ned overfor mig.
Tiden eksisterer ikke i en samtale som denne. Ikke at jeg connectede med ham på den der vennemåde, det var mere på celleplan, som om han havde information der skulle viderebringes.
Når jeg hører samtalen ærgrer jeg mig over at jeg ikke lyttede mere – kender du dét?
Han talte om vibrationer, gentagelser, kedsomhed, spejlet, nuet, celler og i det hele taget filosofiske betragtninger på et niveau der vækkede enorm genklang i min sjæl. Tak.
”You know whats sexy? A real conversation”.
Lyt til samtalen her:
Kram
Sander
Se oversigt over workshop og koncerter her.
(Tilføjet: Healingkoncert i Helsinge og to Online Workshops: “Tiltræk din soulmate” (kun 1 billet tilbage) og “Udlev dit højeste potentiale”) Se mere her.
Kære Sander, al respekt for din oplevelse, men jeg har det lidt tvetydigt med det. Jeg synes/føler manden er meget vis, men han er alt for opsat på at få sin tydning/mening/oplevelse igennem, sådan føler jeg det. Jeg er måske ikke den rette at bede om (hvad siger det mig) men da jeg selv er meget “in to others” eller hvad man kunne kalde det, så har jeg lært at jeg skal blive bedre til at afgrænse mig selv. Du er meget mere følsom end han er, derfor tror jeg at han kan “bevæge” dig. Følg dig selv, du er så smuk i din udtryksform, og jeg føler dybt med dine sange – Vær dig, ikke ham, du har så meget respekt for andre, at du åbner for ham. Måske er det bare mine egne projektioner mod autoriteter, jeg ved det ikke. Elsker dig for den du er <3
Tak Annette – gode inputs! <3
Kære Sander.. Hvor er det sjovt,du har mødt ham. Jeg kender ham rigtig godt.. Michael hedder han også.. Jeg gik på hans Power Quest uddannelse i 1998 og boede i en skurvogn hos ham og hans familie i 2002 -2003.. Han kan snakke i én uendelig,og det kan gøre én helt rundtosset. Han er et ejegodt menneske, men jeg synes, du lytter bedre, end han gør i denne samtale.. Han vil så gerne dele de ting, han står for.. være klogest..Spændende ifht så meget andre mennesker, man møder. Dejligt og sjovt at du dele det.. Kærlig hilsen Birgit .
Tak for din reflektion Birigt <3