Sidder og kigger på et afslag fra Ramasjang.
Der var en periode på cirka 10 dage, hvor der fløj en børnefortælling ud af min hånd.
”Lullu og månedragen Gumle”
En fortælling om en 10 årig pige og hendes super seje cykel med saftevand i dækkene og som kan flyve.
Jeg fik oven i købet Lullu tegnet.
Hvis du vil have et godt grin så læs historien her og se Lullu her.
Kigger på afslaget igen.
Det er til gengæld et fint afslag:
“Hej Sander
Tusind tak for dit oplæg. Det lyder, læser og ser spændende ud. Det er virkelig dejligt at du har os (Ramasjang) i tankerne og kommer med input til vores næste program. Desværre ligger programmet uden for den strategi og efterspørgsel vi senest har sendt ud. Til august holder vi igen producenternes dag, hvor vi kommer med vores næste efterspørgsel. Der kan du deltage, hvis du har lyst.
Og du er velkommen til at gensende dit pitch, hvis det falder ind i den nye efterspørgsel. Ingen tusind tak for at tænke på os. Det sætter vi stor pris på.”
Bedste hilsner
Ditte“
En klassikker. Efterhånden har jeg vel lært at leve med det.
Et afslag er da aldrig rart, men som jeg skrev for et par måneder siden, er mainstream vejen åbenbart ikke min vej.
Men hvorfor bliver jeg så ved med at besøge det?
Det gør jeg nu heller ikke i den store forstand, det er nok mere den kontinuerlige ide om et quickfix der tænder mig. Især med musikken. Bare at kunne sende et stykke musik ind til radioen og så kører det.
Er det det samme med Lullu?
Men er det overhovedet intentionen?
Har jeg slet ikke lært noget??
Problemet er jo stadig at mainstream ikke ønsker ubetinget kærlighed og spiritualitet. Det skal helst være noget der kradser og gerne drysset med frygt og rejer.
Så tilbage.
Tilbage til et hjerte af gangen, om jeg vil det eller ej.
”Forskellen på en professionel og en amatør er, at de professionelle bliver ved, selvom der ikke er nogen der klapper”, hørte jeg en klog mand sige en gang.
Det resonerer kraftigt.
KAN jo ikke lade være med at lave mine ting.
Og hvis jeg havde 100 milliarder penge ville jeg lave det samme som jeg gør nu.
Sjovt nok, så åbnede jeg mit Human Design i går (Har studeret Human Design de sidste fem år – hvis du vil have en reading til 295 kr så send mig dine spirituelle dataer eller klik her).
Jeg genlæste mit incarnation cross som er en slags livsformål for mig.
Prøv lige og læs dette:
“This incarnation is aware of its extortionary array of insights since it exited form its mother womb. These people consistently struggle with getting their insights across to the average layman. It will be a continuous life’s work to transform your intuitive insights that come to you in the form of sound, internal images, insightful feelings into an expressive language. The biggest struggle these people will have is judging and comparing their insights to the current social beliefs of society, comparison will be these peoples worst enemy. It is key for these individuals to embrace their different views and insights so that they can have the confidence of sharing their intuitive explanations to the world.”
VILDT! Total spot on.
Human design er baseret på hvad tid du er født og dine spirituelle dataer. Hvis du vil prøve indsigten så send mig din fødselsdato, fødselssted og år og vigtigst af alt hvad tid du er født, så får du en lydfil tilbage med en beskrivelse af dit human design, livsformål, indre autoritet (hvordan du tager beslutninger bedst), hvilke miljø du trives bedst i, hvordan du fordøjer information, mad bedst m.m.
Det er et ret vildt værktøj, men det er samtidig også noget du skal opleve. Og passe lidt på du ikke falder helt ned i gryden… men tag i stedet fat om det du mener mærkes rigtigt hos dig.
Nå, tak fordi du læste med. Jeg skulle åbenbart lige af med noget.
Ciao Ciao.
1 thought on “Afvist af mainstream – igen”